top of page
Søg
Forfatters billedeElika Harton

Ferier kan være afslørende

Nu går julen på hæld og snart indfinder der sig et nyt år. Ofte kan ferier være afslørende. Afslørende i den forstand at vi får taget temperaturen for hvordan vi i virkeligheden har det og hvordan vi har det med hinanden. Når vi har tid med os selv og med vores nærmeste, bliver vores mønstre og sindstilstande ekstra tydelige. Måske bliver vi særligt triggerede af at være sammen med et familiemedlem eller måske er det hele familiedynamikken. Måske bliver vi klar over en sindstilstand hos os selv, som vi ellers ikke bemærker i den travle hverdag. For nogen kan det være en stor udfordring at have mere fritid. Uroen kan melde sig, hvor man kan opleve tankemylder og fysisk uro - det kan være svært bare at være med god samvittighed.


Når et nyt år starter, er det så en kærkommen lejlighed til at gøre en aktiv indsats for at få det bedre. En frisk start. En tid til at gøre op med mønstre og overbevisninger der ikke længere tjener dig. Og måske en tid til at komme ud af din comfort zone og skabe radikale forandringer, der giver dig langvarig glæde. Mange har fokus på kroppen, at de ekstra kilo der har sneget sig på i julen skal smides, og at der skal være nye gode vaner for motion. Men éns psykiske velbefindende er mindst ligeså vigtigt.


At vælge aktivt at skabe forandring kan til tider kræve støtte - støtte i form af terapi. At møde et menneske som ikke kender dig og hvor tavlen er helt ren. Det er som at tage et hvidt lærred og male netop det smukke landskab som du i virkeligheden indeholder. Alt er muligt når vi vover at kigge på det, der er svært med kærlighed og nænsomhed. Jeg støtter dig hele vejen med at folde din historie ud og med blide penselstrøg se nye muligheder i dit smukke landskab. Så hvad er vigtigt for dig i det kommende år?

5 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Hvad er en klarsynet terapeutisk tarot session?

Tarot Jeg har gennem 20 år været optaget af hvilke utrolige indsigter tarotkort kan give, og har brugt dem flittigt i mit arbejde med...

Når man lider i stilhed

Mange mennesker lider i stilhed enten psykisk eller fysisk. For det er nemlig ikke altid synligt for andre at se, hvor ondt man rent...

Livets mirakel - den aften solen skinnede stærkest

En mørk og kold november aften nærmere bestemt den 18. november kl. 21.51 var jeg viden til livets største mirakel. Min seje ældste...

Comments


bottom of page