top of page
Søg
  • Forfatters billedeElika Harton

Kan du mærke dig selv?

Opdateret: 15. feb.

Sådan rigtig mærke hvordan du har det? Er du glad, trist? Stop lige op og mærk efter i dit hjerte, din mave, hvor dine følelser er.


Når vi har en presset hverdag med utallige krav, kan det være svært at mærke sig selv. Man bliver nærmest følelsesløs.  Den engelske betegnelse er at man bliver “numb”. 


Jeg har selv oplevet, at blive numb, hvor jeg slet ikke kunne mærke hvordan jeg havde det og hvad jeg havde lyst til. Mit følelsesregister var nulstillet og det gjorde mig super trist. Jeg måtte i gang med at investere i mig og transformere mit liv igennem personlig udvikling.


Måske er du vokset op i en familie, hvor du ikke måtte fylde for meget. I en familie, hvor du skulle tilsidesætte dine egne behov for andre eller blev gjort forkert fordi du viste nogle følelser, måske nogle følelser som dine forældre ikke selv kunne rumme og de skulle derfor pakkes væk eller fejes ind under gulvtæppet. 


En sådan opvækst kan afstedkomme, at du måske ofte kan registrere hvordan andre mennesker har det og er vant til at ville fikse andre. Du er blevet særlig sensitiv i at navigere i stemninger og afkode andre mennesker. Du har måske også en utrolig veludviklet pleaser gen og har hele tiden travlt med at behage andre - alle andre end dig selv. 


Når nogen spørger dig, hvordan du har det, siger du oftest, “jeg er ok”, men hvad betyder det egentlig? Du har måske også udviklet en forsvarsmekanisme, hvor du fx griner, selvom situationen er alvorlig. Du ved slet ikke hvordan du skal reagere fordi du er så fjern fra at kunne mærke dig selv. Hvis nogen kommer for tæt på, kan du have en tendens til at ændre samtalen så den ikke handler om dig eller en trang til at ville flygte. Pludselig kan det blive for intenst og hermed farligt.


En anden strategi for at undgå at mærke sig selv er hele tiden at holde dig beskæftiget med noget fx ved at sørge for hele tiden at have aftaler så du ikke risikerer at være alene - alene med følelser som kan komme op til overfladen og som du ikke ved hvordan du skal håndtere.


Det kan være enormt hårdt at komme til erkendelse af at have mistet sig selv og intet kan mærke. Der er en sorg forbundet i at opdage at du slet ikke er hjemme i dig selv. Måske bliver det mere og mere tydeligt for dig, fordi du gang på gang får overskredet dine grænser af andre. 


Anerkend dig selv for at opdage at du er blevet numb. Det er det første skridt i den rigtige retning. At du ønsker forandring og ønsker at lære dig selv at kende med alt hvad det indebærer. Giv dig selv tid og plads til denne transformation. Tag små skridt fx kan du øve dig i at sige til og fra. 


Forestille dig at en ven ringer dig op og vil høre om du vil med i biografen. Umiddelbart ved du det ikke. Du er vant til at svare pr automatik ud fra hvad din hjerne tænker. Måske efter samtalen er du usikker på om du overhovedet gerne vil med. Prøv i stedet at sige til din ven at du ringer tilbage om lidt. Giv dig selv nu tid til at mærke efter i maven. Hjernen er nemlig hurtigere til at give svar end det du registrerer i dine følelser - din mave. Når du giver dig selv tid til at mærke efter, vil der komme en impuls i dit hjerte eller i din mave, der fortæller dig hvad du skal gøre.


Livet handler om at kunne rumme og mærke alle følelser og kende sig selv så godt, at man ved hvad man har lyst til og hvad man ikke har lyst til. At omfavne livet med alt hvad det indebærer. 


Så vov rejsen, åben dit hjerte og mærk hele dig.

20 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Sætter du barren for højt?

Det er godt at være ambitiøs og ville noget med det liv man nu engang har fået. Det er også godt at have nogle drømme og ønsker og gøre ting så godt som man kan i forskellige områder af livet. Men sto

Når alderen kommer snigende

Da jeg var barn, sagde “gamle” mennesker altid, at tiden flyver af sted. Jeg havde en fornemmelse af, at tiden stod stille, og jeg kunne knapt nok vente med at blive ældre. Nu forstår jeg hvad de ment

Når du oplever en sprække af lys er det din sjæl der kalder

Livet kan byde på mange udfordringer helt fra barndommen og op gennem voksenlivet. De udfordringer kan udmønte sig i at vi bliver fanget i vores ego - fanget i en offerrolle, som kan være svær at komm

bottom of page