Min debut og fascination af tarot kort startede, da jeg for 20 år siden tog uddannelsen som psykospirituel vejleder. På et modul lærte vi om hvad tarot var og hvad tarotkortene kunne. Jeg var så betaget af dybden og potentialet i kortene, at jeg tog endnu et kursus hos Derek Seagrief, som er ren magiker og en kæmpe inspiration. Han havde et oprindelig sæt Aleistar Crowly thoth tarot kort og når han fortalte og underviste blev kortene nærmest tredimensionelle.
Han lærte mig blandt andet at læse kortene intuitivt, hvilket vi sige, at jeg er klarsynet i mine læsninger og selvom der findes et hav af forskellige slags tarot kort så er det er de kort jeg bruger i dag.
Kortene er et af de mange værktøjer, som jeg bruger i min spirituelle psykoterapi praksis. For eksempel hvis klienten står overfor for nogle særlige udfordringer kan kortene give nogle dybe indsigter og konkrete værktøjer til hvordan udfordringen skal tackles. Dette kan være en kæmpe hjælp i, at kaste lys på problemer.
Nogle klienter kan være skeptiske når jeg foreslår at vi kigger i kortene, men bliver positivt overrasket, når deres oplæg vækker resonans dybt i dem. Jeg bliver ofte mødt af en forundring over hvor spot on tarotoplæggene er. En forundring over, hvordan kortene kan være en præcis afspejlning af klientens situation. Men forundringen er ikke større end at alt er energi og klienten trækker præcis det kort der kalder på deres opmærksomhed og som de har brug for på deres udviklingsvej i det given øjeblik.
Det er hverken mystisk eller forunderligt, men total down to earth i min verden. Tarot er for mig et super værktøj til at få afklaring på en skarp og effektiv måde.
Ligesom i astrologien, hvor du har et stjernetegn, har du også et livskort i tarot. At blive bekendt med dit livskort giver en større og dybere forståelse for hvordan du er i verden. Ligeledes har du et årskort, som starter hvert år på din fødselsdag. At blive bevidst om dit årskort er en invitation til dine særlige udviklingspotentialer det pågældende år.
Det er også muligt at gå endnu dybere og se på sjælstallet, som er de kvaliteter, sjælen har bragt med sig i denne inkarnation og som er de potentialer man kan udleve når man bliver bevidst om sjælen – ens højere selv.
Commentaires